Sorgarbejde og kriseintervention

Sorg er en meget smertefuld, men nødvendig og naturlig proces vi alle må igennem på et eller flere tidspunkter i vore liv.

Sorg opstår, når vi rammes af tab. Det kan være mindre tab som det at miste arbejde, at blive skilt, at rammes  af sygdom eller invaliditet, at blive gammel mv. eller det kan være det ultimative tab: at et menneske som man elsker, dør.

Tabet opleves voldsomt, relationen, til den der er død er uerstatteligt. Reaktionen på at en sådan relation rives over, gør at man ikke sjældent  bliver følelsesmæssigt og identifikationsmæssigt uigenkendelig for sig selv og andre.

Krise er en anden reaktion på et voldsomt tab, ofte et ikke forudset, der vender alting på hovedet. Man bliver total oversvømmet af følelser, ofte modsatrettede, typisk opleves ofte skyld; man taber sin handlekraft, bliver hjælpeløs og ude af stand til at håndtere daglige gøremål. Det er en oplevelse af at gå i stykker, gå i opløsning.

Sorg er altså en ting og krise en anden, men der er altid sorg i en kriseproces, men ikke krise i sorgproces.

Sorg har et langvarigt forløb, medens krise er kortvarig og akut.

Begge tilstande rummer både muligheder for udvikling og vækst. Men også risici for følelsesmæssig stagnation og/eller fysiske skader eller invaliditet.

Alle aldersgrupper bliver ramt, men der bør være særligt fokus på børn og unge, som samtidig med at skulle finde ud af at miste står midt deres egen udviklingsproces.

Enker og enkemænd, der mister en livsledsager, efter mange års samliv, er ligeledes en særlig risikogruppe.

Den naturlige og mest hjælpsomme måde at komme igennem en sorg på  er at være i nær kontakt med familie og nære netværkspersoner. Der ydes en umiddelbar omsorg, praktisk hjælp, indlevelse og fællesskab, idet de også ofte er tæt på det tab, der indtruffet.

Men ind imellem er det ikke nok, og vi professionelle bliver opsøgt for at hjælpe den/de ramte med at komme igennem processen. De har brug for at deres følelser, tanker og reaktioner bliver forståelige og til at bære,  medens de arbejder på at skabe et nyt livsfundament. Det er et intensivt  arbejde at være med i en sådan proces.

Jeg arbejder ud fra de klasiske teorier og metoder om tab, sorg og kriser(Cullberg, Marianne Davidsen Nilsen, Hillgaard, Keiser og Ravn m. flere)Desuden ligger teorier om famliens og det nære netværk til grund for min tænkning(Kempler, Jesper Juul m. fl.)

Jeg er desuden inspireret af tosporsmodellen (Stroebe & Shut 1999).

Modellen og dynamikken i sorgprocessen, består i at den sorgramte, svinger i mellem positionerne, tabsorienteret og genopbygningsorienteret. Denne teoretiske referenceramme har fokus på at, man må integrere og erkende det gavnlige i at have den/det tabte fra fortiden og sorgens følelser med sig ind i nutiden, håbe og arbejde på at fremtiden gradvis bliver mindre smertefuld.